Udlejning af Pladevibratorer

Maskinudlejning Roskilde har pladevibratorer fra 45kg. og op til 330kg.

Pladevibrator/Stampere i diverse størrelser til leje

Information om pladevibrator/stamper udlejning

Hvilken størrelse pladevibrator bør jeg leje?
Det vigtigste punkt man skal overveje når der vælges pladevibrator/stamper størrelse er at den skal komprimere ned i den dybde man har materialet liggende i. Pladevibratoren er altid angivet på lejesiden, med hvilken komprimeringsdybde den kan klare. Det er den dybde vibrationerne når ned i, og altså den dybde som stamperen komprimerer materialet. Dertil kommer at jo større pladevibrator, jo større bundplade har maskinen ofte. Det betyder bundpladen lettere hjælper med at plane det løse materiale ud og kan komprimere et større område ad gangen. Tilgengæld bliver maskinen tungere og mere upraktisk at håndtere ved det helt tunge modeller. Derfor skal man ved udlejning primært vælge pladevibrator udfra hvilken komprimeringsdybde maskinen er angivet til og dernæst en størrelse maskine man uden problemer kan håndtere under arbejdet og transportere til stedet den skal bruges.

Man kan ved større dybder end pladevibratoren er anivet til, lægge materialet ud ad flere omgange og hver gang komprimere grundigt inden næste lag lægges på. Der kan være flere grunde til at leje en mindre og mere praktisk pladevibrator, og så kan man bruge denne løsning hvis det kniber med komprimeringsdybden i forhold til f.eks. stabilgrus dybden der lægges på området.

Vores udvalg af pladevibratorer til udlejning indeholder benzin/diesel maskiner, som er nemme at køre og manøvrere. De fungerer generelt ved at motoren som sidder ovenpå maskinen leverer kraft ned til en oliefyldt beholder hvor der sidder et svinghjul der laver vibrationer på maskinens bundplade. Vibrationerne bruges både til at komprimere underlaget under stamperen og derudover får det pladevibratoren til at bevæge sig langsomt fremad. Det betyder du skal reelt kun styre retningen på maskinen under kørsel. Nogle af vores pladevibratorer har mulighed for både at køre frem og bakke, de fleste kører dog kun i fremadgående retning.

Lejeperiode
Pladevibrator udlejning hos Maskinudlejning Roskilde er fleksibel, så du kan leje en pladevibrator i den periode, du har brug for den. Det kan være for en dag, en weekend eller endda en hel måned. Vi gør det nemt og bekvemt at leje en stamper/pladevibrator, og du kan være sikker på at få fleksibel service og support, når du lejer hos os. Lejer du flere dage falder dagsprisen og vi har altid tilbud på flere dages leje af pladevibratorene. Mange vælger ofte at leje stamperen en hel weekend, dels for god tid til transport og derudover have tid til at få arbejdet gjort ordentligt.

Du kan vælge selv at afhente pladevibratoren på vores plads og dermed spare evt. transport udgifter. Laver du selvhenter løsningen, men mangler en trailer med ramper kan du leje det hos Maskinudlejning Roskilde til fornuftige priser i forbindelse med leje af stamperen. Vi kan også levere maskinen til din adresse, ønsker du et tilbud på transport, så kontakt os på meget gerne på telefon eller e-mail kontakt her på hjemmesiden!

Hvordan virker pladevibratoren i praksis?

Maskinens opbygning
En pladevibrator er et værktøj, der bruges til at komprimere løse materialer til et fast underlag. Det kan være materialer som: stabilgrus, sandpude, grus, skærver eller lignende materialer. Når de løse materialer stampes sammen og vibreres vil de pakke sig og dermed låse sig sammen. Det er altid en fordel materialet er lidt fugtigt/vådt når du stamper det sammen, det får det til at låse endnu bedre ved vibrationerne.

En pladevibrator er udstyret med en motor til at drive vibrationsenheden som er monteret på bundpladen. Det er typisk en benzinmotor der benyttes, men enkelte af de helt store modeller bruger en dieselmotor som drivkraft af pladevibratoren.

Bundpladen på en pladevibrator er normalt lavet af stål eller andre holdbare materialer og det giver både noget vægt og kraft ved vibrationerne og sikrer at bundpladen ikke går i stykker under brug. Stamperne kan bruges både i tørvejr og regnvejr alt efter temperament.

Brændstof og motorstyrke
Når man bruger en pladevibrator, skal man sørge for at have det korrekte beskyttelsesudstyr på, såsom fornuftigt fodtøj, høreværn og arbejdshandsker. Det er også vigtigt at læse brugsanvisningen omhyggeligt, inden man tænder for pladevibratoren, for at sikre at man bruger den korrekt og sikkert.

Motorstyrken på en stamper/pladevibrator er tilpasset vægten på maskinen og samtidig bundpladens størrelse. Du behøver derfor ikke bekymre dig om motorstyrke når du vælger at leje en pladevibrator, da maskinen er dimensioneret og gennemtestet i sit design så alt harmonerer og passer sammen.

Pladevibratorer er praktiske redskaber, der gør det nemmere at lave anlægsprojekter som ny terrasse eller indkørsel. Det er en maskine der kan benyttes af dem erfarne anlægsgartner eller en gør-det-selv husejer. Maskinerne egner sig også til at vedligeholde allerede etablerede steder, hvor man ønsker at stampe fliserne en ekstra gang, rette dem op eller få komprimeret grus/skærver på en gårdsplads.