Græsplæne Anlæg

Græsplæne Anlæg

Client

Maskinudlejning Roskilde

Date

21. maj 2019

Tags

Have & Park

Anlæg af ny frisk græsplæne hvor alt jorden fræses igennem med kraftig traktorfræser og derefter planeres/rettes af. Græsplænen der anlægges har en størrelse på ca. 1.500kvmt.

Intro
Projektet her gik ud på at klargøre et jordstykke med tidligere buske og træer på til en flot nyanlagt og frisk græsplæne. Første step var at rydde jorden for buske, træer og rødder så den var klar til havefræsning - derefter planere den så den var helt ensartet og jævn. Til sidst samling af små sten og rod rester, og så græssåning på arealet.

 
Projekt Detaljer
Området blev først ryddet for træer/buske og derefter fjernet rødder af større størrelse, alt over ca. 5cm. i diameter blev fjernet. Hertil blev brugt en minigraver, da der var mange store rødder i jorden til opgravning. Alternativt kunne man benytte en stubfræser til opgaven og fjerne de større rødder så hele området kunne jordfræses med havefræser.

Derefter blev jorden fræset igennem et par gange med en kraftig traktorfræser (stennedlægningsfræser) der egner sig godt til opgaven, den har en arbejdsbredde på 125cm. og kraftige fræserknive der går ned i ca. 15-20cm. dybde. Det betyder alt ukrudt og mindre rødder/udlæggere blev knust og blandet ned i jorden. Vi valgte til denne opgave, grundet plænens størrelse, efterfølgende at trække en alm. euro-palle efter en lille traktor for dels at planere/afrette små ujævnheder i jorden og hjælpe med at samle mindre sten og rodrester der samler sig på jordoverfladen. Alternativt kunne have været brugt et skrabeblad til montering bag på traktor, det hjælper mere med flytning og afretning af jorden, men i dette tilfælde mente vi at euro-pallen var en bedre løsning.

Selv efter kørsel med en stennedlægningsfræser vil der ligge lidt til sammenrivning efterfølgende for at gøre resultatet helt perfekt. Sidste step var såning af græsfrø så den kommende græsplænes spiring kunne starte. Denne proces blev gjort ved spredning med hånden og efterfølgende let tromling af græsfrø ovenpå jorden så de blev trykket let ned i øverste jordlag.