Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/6/5/3/maskinudlejningroskilde.dk/httpd.www/libraries/cms/application/cms.php on line 464 Warning: A non-numeric value encountered in /customers/6/5/3/maskinudlejningroskilde.dk/httpd.www/templates/theme1722/includes/includes.php on line 86 Warning: A non-numeric value encountered in /customers/6/5/3/maskinudlejningroskilde.dk/httpd.www/templates/theme1722/includes/includes.php on line 86 Lejebetingelser - Maskin Udlejning Roskilde | Leje af maskiner på Sjælland
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/6/5/3/maskinudlejningroskilde.dk/httpd.www/administrator/components/com_jrealtimeanalytics/models/serverstats.php on line 358

Lejebetingelser

Lejeperioden vil fremgå af den lejeaftale der underskrives ved afhentning af udstyret. Afleveres udstyret ikke til tiden eller indenfor anden aftalt tid vil der blive pålagt fuld dagspris pr. dag udstyret ikke er os i hænde. Ønsker du at forlænge din lejeperiode skal du kontakte os for at sikre at udstyret ikke er booket til anden side og du kan derfor først forlænge lejeperiode efter du har modtaget skriftlig aftale herom.

Ved udlevering af materiellet på Maskinudlejning Roskilde's adresse, eller ved levering af materiel skal der fremvises billedid klasse 1 (pas eller kørekort) som tilhører den person som lejeaftalen indgås med og som samtidig overtager ansvaret ved betaling af lejen. Der betales det aftalte depositum ved afhentning/levering, enten mobilepay/kontant/kort eller forud til vores konto.

Materiellet skal opfyldes med brændstof og rengøres så det fremstår i samme stand som ved modtagelsen (fejes / vaskes for synlig jord, o.l.). Maskiner der ikke er fyldt tilstrækkeligt op inden aflevering afregnes med 15,- kroner pr. liter brændstof og altid min. 40,- inkl. moms pr. opfyldning. Slutrengøring fakturares 300,- inkl. moms pr. påbegyndt halve time.

Transport og brug af det lejede udstyr.

Lejer bærer det fulde ansvar for sikker transport fra og til vores adresse efter udstyret er blevet udleveret og indtil det er afleveret på pladsen igen. Ved bestilling af transport overgår ansvaret for materiellet til lejer idet materiellet er aflæsset og evt. nøgler er afleveret som det er aftalt, ansvaret for udstyret overfår først til udlejer igen når det er klar til læsning og evt. nøgler er i udlejers hænder.

I tilfælde af maskiner og materiel som ikke fungerer korrekt, taber olie, eller på anden måde opfører sig unaturligt skal maskinen straks standses og motoren slukkes. Maskinudlejning Roskilde kontaktes derefter via telefon for at melde problemet ind. Vi vil derefter i fælleskab prøve at finde den bedst mulige løsning på problemet.

Lejer er selv ansvarlig for funktionalitet og holdbarhed af lånte stropper og surring i forbindelse med fastspænding af udstyret til trailer, bil eller lign.

Forsikring & Ansvar

Lejer har det fulde ansvar for udstyret i udlejningsperioden, både i forbindelse med evt. ansvar ved person og materiel skade men også i forbindelse med evt. tyveri, brand eller hærværk. Du skal som lejer selv stå for en evt. ansvarsforsikring af udstyret og evt. kaskoforsikring for at dække ting som hærværk, tyveri, brand, osv. Du er ansvarsmæssigt stillet på samme måde som hvis du lånte udstyret af en ven, nabo eller familiemedlem.

Lejer har pligt til at sætte sig ind i sikkerhedsinstruktioner for brug af udstyret og derudover bruge sin sunde fornuft i forbindelse med brug af maskiner og værktøj.

Erstatning ved brand, hærværk eller tyveri

Lejer har det fulde ansvar for erstatning af udstyr ved brand, tyveri og hærværk. Lejer er selv ansvarlig for at forsikre sig i forhold til ønske om evt. kasko- og ansvarsforsikring på udstyret der lejes.

Betaling

Der betales for leje ved afhentning af udstyret, forbrug af brændstof, olie og andre forbrugsmaterialer afregnes ved aflevering af udstyret. Der kan betales med kontant, kort eller mobilepay. Depositum betales ved afhentning af udstyret eller forud. Størrelsen af depositum aftales ved booking af materiellet og afhænger af hvilket udstyr der lejes og lejeperiode.

 

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.